Referat ekstraordinær 2017

 

Generalforsamling

Beboerforeningen BEBOERHUSET, Godthåbsgade 30 B.
onsdag den 22. marts 2017
Ca. 35 beboere deltog i Generalforsamlingen.

Referat fra mødet:

Velkomst ved formanden Carl Flemming Schultz.

1. Valg af dirigent og referent
Ingelise Bech Hansen blev valgt som dirigent og Tove Kiær Thomsen som referent.

2. Bestyrelsens beretning ved formanden
Carl Flemming fremlagde beretningen for forsamlingen: Der er 191 medlemmer nu mod 173 medlemmer sidste år ved samme tid. Fritidsklubben Regnbuen bliver nedlagt 1.4., og pr.1.7. betaler de ikke husleje mere til Beboerforeningen. De betaler 2/3 af den samlede husleje. Der arbejdes på at finde nye lejere, så Beboerhuset kan forsætte. Drøftes under pkt. 6.
I løbet af året har der været onsdagscafÈaftener med bl.a. Kunståbent og strikkeaften. Nogle gange er der íMad, musik, cafÈí. Der er oftest udsolgt til disse.
Der har også været vinsmagningsarrangement og romsmagningsaften to fredage.
Af traditioner er der: 1. maj fællesspisning. Sankthansaften fællesspisning og bål. Høst og loppemarked i september. Fastelavn for børnene.
Der har i snit været i snit 4 store eller større arrangementer i foreningen om måneden, når juli og august fraregnes.
Foreningens økonomi består af lejeindtægt fra Regnbuen og udlejning af huset til fester.
Der har været et godt samarbejde med Regnbuen.
De fysiske rammer: Beboerforeningen sørger også for "Gruseren", som er en uofficiel p-plads i Skt. Knuds Gade.
Der er kommet en byhave henne ved Vandtårnet Børnehus på Bordals AllÈ (læs i beboerbladet om vejen). Der kan lejes højbede i byhaven.


3. Beretning fra arbejdsgrupperne
Madgruppen: madklub hver 14. dag - tirsdag eller torsdag. Skiftes til at lave mad. Der er plads til flere - se adressen på tilmelding i Beboerbladet.
Grusergruppen: sørger for at hullerne på p-pladsen bliver ordnet. Vi har forpligtet os til at standarden ikke bliver værre, end da vi overtog det. Vi har ansvaret for den første del af stykket. Det koster nok ca. Kr.2500 at lægge grus herpå. Der er opfordring til, at brugere af denne plads er medlemmer af Beboerforeningen, da det er denne, som betaler for vedligeholdelsen.
Kunstgruppen: sørger for at der er kunst i huset for en måned af gangen. Det foregår uden censur. Der er booket op til og med juni, da der afventes afklaring af, om huset kan bevares.
Beboerbladgruppen: der er sket ændringer i gruppen, da Erling Uhrbrand - som gennem mange år har lavet et stort stykke arbejde med annoncer og økonomi - er fratrådt. Der er i stedet kommet to nye medarbejdere - Thomas Nielsen og Henrik Lumholdt. For et års tid siden overtog Christen Tofte layoutet.
Der er for 2016 et overskud på kr.2.872 på beboerbladet.
Sankthansgruppen: gruppen sørger for et godt bål. Og rydder op efterfølgende. Det kan godt fysisk være lidt tungt, så yngre stære kræfter er velkomne.
Gaderengøringsgruppen: er ikke gået i gang endnu.
Cafe Strik-Snak: sidste onsdag i måneden. Alle er velkomne - både med og uden strikketøj.

Der er ikke en affaldsgruppe i forbindelse med Beboerforeningen.

Bestyrelsens beretning blev godkendt

4. Forelæggelse af regnskabet til godkendelse

Regnskabet blev udleveret på mødet.
Det ser pænt ud samlet set.

Regnskabet er godkendt

5. Behandling af indkomne forslag
Der var kommet et forslag til vedtægtsændringer. Blev udleveret på mødet. Forslaget kan kun vedtages efter to generalforsamlinger. Det handler om, hvem der er stemmeberettede til generalforsamlingen. Der blev foreslået mindre ændringer: ß 4. Efter første sætning tilføjes: "Man er medlem, når kontingentet er indbetalt på beboerforeningens konto". Efter sidste sætning tilføjes: "Et medlemskab giver Èn stemme og ret til at opstille som kandidat til en tillidspost for Èn person. Et medlemskab følger kalenderåret". ß 5: De sidste to sætninger fjernes. Forslaget blev vedtaget med mindst 2/3 af stemmerne. Bestyrelsen skal så indkalde til yderligere en generalforsamling, hvor der endnu engang skal stemmes om forslaget.
Denne generalforsamling forventes afholdt d.26.4.17.

6. Fremtidig virksomhed, herunder fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent for 2018 - samt diskussion af og evt. stillingtagen til beboerforeningens fremtid uden Regnbuen

Carl Flemming: bestyrelsen har undersøgt hvad vi kan gøre, når Regnbuen bliver flyttet. Han har haft kontakt til kommunen og redegjorde for dette forløb.
Frivilligcenter Odense har hjulpet med kontakt til 2 frivillig-organisationer
"2 timer om ugen" (hjælper flygtningebørn til rette mm.) og "Ung Vej" (tyrkisk organisation, som hjælper unge til at komme i gang med fritidsaktiviteter og uddannelse - rollemodeller/mentorer). Begge vil gerne dele hus med os, og det virker til gensidigt at kunne blive en gevinst.
Der bliver nu regnet på det, og inden længe vil der komme en foreløbig afklaring. D.29.3. vil det blive drøftet med organisationerne, om det er realistisk.

Bestyrelsen vil gerne høre om der er opbakning til, at der arbejdes videre med disse foreninger, som arbejder med integration.

Forsamlingen bakker op om, at bestyrelsen arbejder videre med disse spor og forhandler med de nævnte organisationer eller andre af samme art.

Der er ikke et budget at fremlægge p.t. Bestyrelsen håber på at kunne fremlægge et budget på næste generalforsamling.
Kontingentet på kr. 125 foreslås fastholdt - dette er hermed besluttet.

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
Der er 5 på valg i år: Bruno Bresler (genopstiller ikke), Carl Flemming Schultz (genopstiller), Niels Andersen (genopstiller), Nikolaj Møller Pedersen (genopstiller), Pernille Hamming (genopstiller).
Morten Henriksen blev valgt til bestyrelsen sammen med de fire genopstillede. Bestyrelsen består herefter af: Carl Flemming Schultz, Niels Andersen, Nikolaj Møller Pedersen, Pernille Hamming, Morten Henriksen, Frauke Schaumburg, Kirsten Ramsing, Gary Sheridan, Sanne Storm.
Suppleanter: Jan Berthel og Lars Bo Frederiksen har været suppleanter. De genopstiller ikke.
Thomas Nielsen og Jette Pedersen blev valgt.

8. Valg af revisor og revisorsuppleant
Helene Dambo er revisor og blev genvalgt. Som revisorsuppleant blev valgt Lars Christian Jensen.

9. Nedsættelse af arbejdsgrupper
Alle grupperne - bortset fra gaderengøringsgruppen - fortsætter.
Forslag om at caféaftnerne udvides med sambadans om onsdagen. Der arbejdes videre med dette, når husets fremtid er afklaret.

10. Eventuelt
Ingen bemærkninger.

nach oben